Karen
Det er rigtig rart og gør det nemmere at dele mere personlige ting. Det tager jeg med mig videre i andre sammenhænge, for det er i mange situationer aktuelt at være bedre til at lytte og ikke straks rette på, give gode råd eller fixe hinanden.
Hilsen
Karen
Cecilie - 26 år
Jeg fortalte også selv min livshistorie. Gennem arbejdet med min livshistorie og det, at lytte til de andres, kom jeg frem til, at ja, jeg har oplevet en masse igennem min opvækst, ikke alt har været lige sjovt og det har givet ar. Men jeg er kommet videre, jeg har kæmpet og klaret mig; godt hvis jeg selv skal sige det. Min fortid har formet mig til den jeg er og ført mig til hvor jeg er i dag. Og jeg er stolt af, hvordan jeg har klaret mig, jeg er glad for mig selv, og jeg er lykkelig for der hvor jeg er i dag, det liv jeg har.
Det at fortælle min historie har også gjort mig bevist om, hvad jeg har oplevet, hvad det har gjort ved mig og hvordan det påvirker mig i dag, og jeg tænker at bevidstheden er et skridt, når jeg arbejder med mig selv.
Forløbet har givet mig lyst til at arbejde mere med livshistorie, da jeg tænker det kan være til opmuntring og inspiration for andre, og det kan være med til, at man får et andet syn på sin egen historie. At ens livshistorie er med til at forme en og føre en til hvor man er, ikke alt i ens livshistorie har man selv valgt og det har alligevel været med til, at forme en, men ens historie diktere ikke ens fremtid, man har et valg.
Cecilie – 26 år
Bente - 50 år
MB - 34 år
Vi har kunnet møde op, som vi var og som vi havde det, og arbejde med den proces, vi selv hver især var igang med og som evt. netop blev initieret af at fortælle vores egen livshistorie, hvorved der kom lys på nogle ting, som er svære.
Vi har vandret sammen, men med hver vores liv og uden forventning om hurtigt at skulle fikse de ting, som er svære. Bare være og vandre sammen i denne periode med det som nu engang er. Ved at dele vores livshistorier har vi kunnet spejle os i hinanden, og jeg synes, at jeg har oplevet, at selvom vi lever hver vores liv, så er der nogle grundlæggende temaer, som er ens for
os kvinder, og vi kan lære meget af hinandens erfaringer.
Jeg har lært meget af mine medvandreres livsfortællinger og af kærlig respons på min livsfortælling. Forløbet afsluttedes med en vidunderlig retræte, hvor tiden til refleksion fik nogle ting i hele processen til at falde på plads.
Tak til Gitte, Elisa, gæsteoplægsholdere og mine medvandrere.
Kh
MB – 34 år
Nina - 52 år
Nina, 52 år.
"Fisken" (Rita - 76 år)
Jeg meldte mig først og fremmest til kurset, fordi jeg vil være i et kristent fælleskab. Livshistorie var et ekstra plus, fordi jeg havde besluttet, at jeg vil skrive min historie.
Vi var 12 tilmeldte, som blev delt i 3 mindre grupper med en facilitator til at styre hver gruppe.
Vi mødes 1 gang om måneden i begge grupper over en periode på 6 måneder.
Hver gang i den store gruppe er der en kvindehistorie fra én af os.
Derefter er der et oplæg af præsten, Elisa Morberg Weise. Emnerne er omkring biblens kvinder, og hvordan vi kan spejle os i dem. Hvad har de at sige os i nutiden?
Så reflekterer vi over en af perlerne i Kristuskransen, som Gitte Lykke fortæller om.
Vi mødes i de små grupper. Til sidst slutter vi formiddagen af i den store gruppe.
Det er meget givende for mig at være med i gruppen.
Det er en rigtig god idé at mødes i 2 forskellige grupper. I den store får vi inspiration, og her fortælles en livshistorie hver gang. I begge grupper er der hver gang tid til en siden sidst runde, hvor det er frit, at byde ind med noget.
Det kan godt være svært at høre på andres historier. Selv om det er brudstykker, så kan det føles voldsomt. Samtidig giver det en større forståelse for livet ud fra forskellige personers livshistorier, og det liv vi hver især står midt i.
Når vi er i den lille gruppe, må vi selv om, hvad emnet er. Om vi samler op fra emnet i den store gruppe, eller vælger noget helt andet.
Vi er meget forskellige i vores lille gruppe, og alle er enige om, at det er et plus – også aldersforskellen. Det føles som en ekstra dimension. Alle syntes, vi har en meget god gruppe, vi er kommet tæt på hinanden. Der er stor fortrolighed. Gruppen bliver ledet på bedste måde af Ingrid Jørgensen, Stjær.
Jeg kom særlig tæt på dem, som var i den lille gruppe. Det føles trygt at være i begge grupper. Vi kan komme af med det allersværeste fra vores liv.
Jeg blev hurtigt klar over, at jeg måtte melde mig til at fortælle noget af min historie, hvis jeg ville videre med mit liv, selv om jeg var klar over, det kunne blive svært. Først øvede jeg mig i den lille gruppe med ét emne. 14 dage efter blev det et andet afsnit. Det er kun en spæd begyndelse. Jeg glæder mig til mit eget forløb med at få min historie skrevet ned, jeg ved, det bliver svært! Jeg har følt det, som om noget er faldet på plads, når jeg har åbnet op og fortalt om mig selv til andre. Jeg kan bedre give slip. Lige pludselig fylder det mindre i mit liv.
Imellem mødegangene bearbejder jeg det, som dukker op. Noget er måske så svært, at det kræver hjælp udefra. For mig var det en samtale med præsten, der hjalp mig videre.
Det er også givende at opleve, hvordan andre i gruppen kommer videre og giver udtryk for, hvilken hjælp det er for dem at være med.
Efter sidste møde er der 2 måneders sommerferie. Kurset slutter af med retræte på Ådalen Retræte ved Fusingø sidst i august. Det glæder jeg mig vildt meget til, fordi jeg ved, hvor dejligt der er på det sted.
Vi er virkelig blevet kvinder i følgeskab med hinanden. Det har været så lærerigt. Hvad giver det mig?
Samvær i åbenhed og ærlighed og samtidig et fællesskab med andre, som har troen med i deres liv, eller var med, selv om troen ikke har fyldt i deres liv. Og alle de facetter, som vi deler med hinanden.
Kurset har 12 mødegange og én weekend retræte. Hele forløbet har strakt sig over 6 måneder – 2 måneder fri i sommer og retræte weekend sidst i august.
Tilsvarende dette kursus for kvinder har der også været et kursus for mænd. Mandegruppen gav kvindegruppen en gave. En kristuskrans. Det var så dejligt. Jeg syntes, det kunne være spændende at mødes med mandegruppen. Kurset har været godt tilrettelagt af Gitte Lykke.
Den bedste hilsen fra ”Fisken”. ( Rita – 76 år.)
Jeg er helt sikker på, der opstår noget, så nogle af os holder kontakt med hinanden.